HANDELS-, ABONNEMENTS- & LEVERINGSBETINGELSER

HANDELS-, ABONNEMENTS- & LEVERINGSBETINGELSER

Forløb, produkter og tjenester udbydes af Go For It Consulting ApS, Topasvej 5, 8700 Horsens
CVR-nr. 37638749

KONTAKT

Vi kan kontaktes via mail på: eva@goforitconsulting.com
Eller på telefon på 30241112 – indtal gerne en besked med dit navn og nummer på telefonsvareren, hvis der ikke svares.

Træffetider: al kommunikation – dette omfatter også men er ikke begrænset til telefonsamtaler, support og møder – vil blive afholdt mellem kunden og Go For It Consulting ApS mellem klokken 9.00 og 15.00.
Go For It Consulting ApS kan ikke garantere kommunikation udenfor det nævnte tidsrum.
Go For It Consulting ApS kan undtagelsesvis tage kontakt udenfor disse tidsrum, hvis vi mener, at det vil være gavnligt for kursisten, og efter forudgående aftale.

Det er kundens ansvar at holde Go For It Consulting ApS orienteret om sin aktuelle e-mailadresse og at spamfiltre er tilpassede.

Bemærk:
Beskeder på Messenger, SMS, tags i grupper eller via andre mailadresser læses ikke – så husk at sende din besked på mail til eva@goforitconsulting.com.

Vi holder normalt ferielukket mellem jul og nytår, en uge i vinterferien, en uge i efteråret og 3 uger i sommerferieperioden. Tiden vil altid blive tillagt forløb, som bliver berørt af ferien.

Go For It Consulting ApS yder ikke refusion, når aktiviteter/lydsvar må aflyses som følge af sygdom, hærværk, brand, teknisk nedbrud eller andre uforudsete hændelser. I disse tilfælde tilbydes en tilsvarende aktivitet/lydsvar så hurtigt som muligt.

1:1 SESSIONER/SPARRINGSFORLØB

Du har mulighed for at bestille 1:1 sessioner med Trine Ravnkilde og Andreas Frederiksen via deres fremsendte kalender-link. Du kan også kontakte Eva på eva@goforitconsulting.com eller bruge kontaktformularen på hjemmesiden https://digitaleivaerksaettere.dk/kontakt/ hvis du gerne vil booke en session eller samtale.
Du er altid velkommen til at optage og gemme dine 1:1 sessioner, hvis du gerne vil have mulighed for at høre dem igen.

Har du brug for at ændre eller aflyse din aftalte tid, skriver du en mail til Eva på eva@goforitconsulting.com og bestiller en ny tid via det tilsendte link.
Besked om aflysning/ændring skal gives senest 24 timer før – ellers anses sessionen som mistet.

Er du forsinket mere end 10 minutter til din 1:1 session, anses sessionen som tabt.

Bemærk: Beskeder på Messenger, SMS, tags i grupper eller via andre mailadresser læses ikke – så husk at sende din aflysning på mail til eva@goforitconsulting.com.

Refundering gives ikke som følge af kundens ændring af aftaler, forsinkelser eller andre ændringer i kundens/virksomhedens forhold.

Det er kundens fulde ansvar at få booket og afholdt det aftalte antal sessioner løbende over forløbets varighed og i fornuftig tid inden forløbets slutdato, da forløbet ikke kan forlænges udover den aftalte slutdato.

AFLYSNING

Vi forbeholder os ret til at aflyse workshops, besvarelser på lydfil, kurser, foredrag & events ved sygdom, eller andre uforudsete hændelser. I tilfælde af aflysning fra vores side finder vi en ny dato så hurtigt som muligt. Ved evt. aflysninger sender vi dig en mail og/eller ringer til dig så hurtigt som overhovedet muligt.

BETALING OG LEVERING

Du kan betale med VisaDankort, VISA, American Express og Mastercard.

Ønsker du at købe via faktura til bankoverførsel, så henvend dig til Eva Frederiksen på eva@goforitconsulting.com så finder vi en løsning.

Du modtager straks efter købet en faktura på email til den opgivne mailadresse. På din faktura vil også fremgå hvordan du kan ændre dine betalingsoplysninger og hvordan du kommer i kontakt med vores kundeservice.

Ved medlemskaber – fx All In Community – trækkes beløbet automatisk på dit betalingskort hver 30. dag, indtil du opsiger.

PRISER & GEBYRER

Go For It Consulting ApS henvender sig til erhvervslivet, og alle priser er derfor angivet i danske kroner eksklusiv moms.

Digitale produkter leveres straks efter køb via e-mail eller med adgangskode til et lukket forum. Det digitale produkt fremsendes til den e-mail, som du har indtastet ved oprettelsen. Digitale produkter refunderes eller returneres ikke.

Du kan altid selv ændre din email-adresse under “din profil”, når du er logget ind på undervisningsplatformen. Har du brug for hjælp, skriver du en mail til Eva på eva@goforitconsulting.com, så hjælper hun gerne.

Du er forpligtet til at opdatere dine kontaktinformationer, så Go For It Consulting ApS altid har de korrekte informationer.

RATEBETALING

Sparringsforløb, kurser og andre ydelser betales ved aftalens indgåelse – medmindre andet skriftligt aftales.

Sparringsforløb kan betales i rater mod et gebyr på 200,- kr. pr. rate.
Første rate betales inden forløbets opstart, og efterfølgende rater forfalder til betaling hver den 1. i måneden, med mindre andet er aftalt skriftligt.

Uanset hvilken betalingsform der aftales, er aftalen/tilmeldingen endeligt bindende, og kunden hæfter for det fulde beløb.
Forsinket eller udebleven betaling kan ikke anses for gyldig opsigelse/ophævelse af aftalen.

For ratebetalinger gælder, at beløbet, som er oplyst på produktsiden, automatisk bliver trukket hver måned.
Kvittering tilsendes til den e-mailadresse, som er angivet af kunden ved købet. På din kvittering vil også fremgå, hvordan du kan ændre dine betalingsoplysninger og hvordan du kommer i kontakt med vores kundeservice.

Der tilbydes ikke refundering for køb af digitale produkter og allerede påbegyndte sparringsforløb eller afviklede 1:1 sessioner.

Ingen rabatter eller returnering vil blive givet under nogen omstændigheder, med mindre skriftlige særaftaler er lavet på forhånd.

Ved manglende betaling lukkes for adgang til materialet/sessioner, og der kan først åbnes igen, når restancen er betalt.
Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 0,70% pr. påbegyndt måned samt et rykkergebyr på 100,00 kr. pr. rykkerskrivelse.
Efter udsendelse af 1. rykker kan restancen uden yderligere varsel sendes til inkasso.

ÆNDRE KORT/ANGIVE NYT KORT

Vi gemmer aldrig dine kortnumre, udløbsdato eller kontrolcifre, og vi kontakter dig aldrig for at bede om dem.

Får du nyt kort, kan du selv ændre oplysningerne. Er du i tvivl om hvordan du skal gøre det, så send en mail til Eva på eva@goforitconsulting.com, så sender hun en anvisning til dig.

FORTROLIGHED

Go For It Consulting ApS behandler alle dine oplysninger og informationer fortroligt.

ADGANG TIL KURSUSMATERIALE & MEDLEMSKAB AF ALL IN COMMUNITY

Som medlem af All In Community har du fuld adgang til undervisningsbiblioteket, så længe du er betalende medlem.

Medlemskabet er uden bindingsperiode. Hvis du ønsker at opsige, skal du blot sende en mail til eva@goforitconsulting.com senest 2 dage før næste planlagte betaling, så stopper vi dit abonnement i tide.
Du kan også finde link til at ændre dine betalingskortoplysninger direkte i de kvitteringer, du modtager automatisk hver gang beløbet trækkes.

Allerede betalte beløb refunderes ikke.

Har du spørgsmål om dit medlemskab, er du altid velkommen til at skrive til os på eva@goforitconsulting.com. Vi kan desværre ikke garantere, at vi ser beskeder på Messenger, SMS, tags i grupper eller via andre kanaler – så brug altid mailen, så er du sikker på at få svar.

Online-kurser er dine til evigt eje, medmindre andet fremgår.
Go For It Consulting ApS er dog ikke forpligtet til at hoste materialet til evig tid. Vi lukker ikke for adgang til det købte materiale uden minimum 14 dages skriftlig varsel, så det er muligt for kunden selv at downloade materialet til egen opbevaring.

Kunden har altid ansvar for at holde Go For It Consulting ApS orienteret om sin emailadresse – også efter afslutningen af kurset/forløbet – så evt. advarselsmails kan nå frem i tide.

De optagelser af sessioner, lydfiler o.a., som du modtager under forløbet, er dine til evigt eje, med mindre andet fremgår ved købet. Dog er Go For It Consulting ApS ikke forpligtet til at opbevare materialet til evig tid. Det vil sige, at du selv er ansvarlig for sikker opbevaring af lydfiler og optagelser inklusiv backup, så snart du har modtaget det.

RETURRET

Go For It Consulting ApS forbeholder sig retten til enhver tid at opsige et kursus- eller sparringsforløb uden varsel eller yderligere begrundelse imod forholdsmæssig refundering af prisen.

RETTIGHEDER

Ved køb af digitale produkter, hvor materialet leveres øjeblikket, bortfalder de 14 dages fortrydelsesret.

Køb af digitale-produkter, webinarer, 1:1 sessioner og andre arrangementer hos Go For it Consulting ApS er derfor ikke omfattet af fortrydelsesretten, ifølge Forbrugeraftaleloven, “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a.”

Alle rettigheder til kurser (online eller live), foredrag og online-produkter, tekster og billeder tilhører Go For it Consulting ApS.

Ved køb opnås én licens pr. købte produkt.
Er I flere fra samme virksomhed, kan ekstra licenser købes med 50% rabat. Kontakt os på eva@goforitconsulting.com, så vi kan sende ekstra log-in.

Alle køb af digitale-produkter er personlige og må derfor ikke sælges, udlånes, gives væk eller på anden måde distribueres uden forudgående skriftlig aftale med Go For It Consulting ApS.

Kopiering af dele af kursets indhold, grafik eller titler til videresalg i din egen eller andres virksomhed er ikke tilladt uden tydelig skriftlig aftale/tilladelse fra Go For It Consulting ApS.

Det vil sige, at du ikke må kopiere noget fra kurset og sælge det videre i din egen eller i andres virksomhed eller bruge det i din markedsføring eller andet, uden tydelig skriftlig aftale/tilladelse fra Go For It Consulting ApS.

ANSVARSFRASKRIVELSE

Go For It Consulting ApS kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for direkte tab eller følgeskader ved deltagelse i undervisningen.

Go For It Consulting ApS tager forbehold for tryk- og prisfejl.

Go For It Consulting ApS yder ikke refusion, når aktiviteter/lydsvar må aflyses f.eks. som følge af sygdom, hærværk, brand, teknisk nedbrud eller andre uforudsete hændelser. I disse tilfælde tilbydes en anden tilsvarende aktivitet så hurtigt som muligt som kompensation.

Go For It Consulting ApS er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er udenfor vores kontrol.

Sparrings- og kursusforløb kan variere alt afhængig af individuelle omstændigheder og indsats investeret i forløbet/processen.
Go For It Consulting ApS garanterer ikke, at sparrings- og kursusforløb vil have et specifikt udbytte for kursisten, og Go For It Consulting ApS kan ikke holdes ansvarlig for, at kursister opnår det ønskede resultat.

Ændring af handelsbetingelser:
Go For It Consulting ApS har ret til, på et hvilket som helst tidspunkt, at foretage ændringer i gældende forretningsbetingelser uden varsel.

Go For It Consulting ApS er ikke ansvarlig for evt. krav, tab og/eller skader etc., som måtte opstå i forbindelse med deltagelse i kurser og forløb – herunder råd, forslag, information eller anbefalinger.

Kursisten er altid selv ansvarlig for at egen virksomhed overholder gældende lovgivning på alle områder.

TVISTER

En eventuel tvist mellem Go For It Consulting ApS og en kunde, som ikke kan løses via de involverede parter, afgøres ved retten i Horsens.
Go For It Consulting ApS kan ikke under nogen omstændigheder afkræves erstatning, hvis størrelse overstiger den oprindelige købesum.