Hvad er forskellen på en facebookside og en facebookgruppe? Og hvordan skal jeg behandle dem forskelligt? Smæk kaffe i koppen og måsen i sædet, for nu skal vi i gang med et lille skriftligt foredrag. Hæng i, for det kan betyde knald eller fald for din gruppe.
Der er to formater i vores hjørne af Facebook-land.
En side og en gruppe.
Lad os lige dykke ned i hvad forskellene er, og hvordan du kan kende dem fra hinanden.
Det her er en Facebookside:
En side kan man “like” eller “synes godt om”, man kan også “følge” den.
Og som ordet antyder, er en side eminent til at skaber en følgerskare. Det er gennem en side man kan annoncere og nå bredt ud til mange mennesker man ikke kender.
Det er dog svært at skabe fællesskab på en side.
Her kommer “grupper” ind i billedet.
Det her er en Facebookgruppe:
I en gruppe kan man “ansøge om medlemskab”, og i langt de fleste grupper, kan man ikke se hvad der foregår inde i den, før man er godkendt medlem.
Se din side som et oplæg du holder for din målgruppe, og din gruppe som et interessefællesskab (eller en fest) du laver sammen med din målgruppe.
Der er to grunde til, at facebookgrupper er så exceptionelt effektive lige nu:
- Meget tyder på, at det er nemmere at blive “set”, hvis man har en gruppe (altså, at Facebook simpelthen opprioriterer dit indhold fra en gruppe, så flere mennesker får vist det, du laver i deres newsfeed.
- Den fællesskabsfølelse og relationsopbygning du kan skabe i en gruppe, kan du ikke skabe tilsvarende andre steder.
Bum.
Men hvordan skal man behandle sin gruppe anderledes end en side? Vi to kunne nørde det her emne lææææænge, men her er det absolut vigtigste forskel på de to formater:
👉 Grupper skabes med IKKE med afsæt i dig selv, eller dit eget produkt – det gør sider dog oftest.
Hvis du vil have en sprudlende gruppe, skal du vide at din målgruppe er dybt uinteresseret i dig eller din faglighed.
Komplet ligeglade
De er dog interesserede i at opnå et resultat eller en forandring.
Sammen med dig og din faglighed.
Det betyder ikke at de ikke kan lide dig. Eller at de ikke vil dig. Det betyder bare, at når de skal have ordnet madpakker, vasketøj, arbejde, putte unger, slå græs og alt det andet – så har de virkelig brug for at de bruger deres resterende 5 minutter inden sengetid, på noget der rykker.
Så når vi laver der grupper der hedder vores eget navn eller har en nørde-titel som kun os selv (eller vores konkurrenter) ville kunne forstå, skræmmer vi vores målgruppe væk.
Faktisk er det de færreste der overhovedet gider at melde sig ind.
Lad os tage et helt lavpraktisk eksempel:
Sanne Hansen er løbecoach.
Sanne kan hjælpe nybegyndere med at få (de rigtige) løbesko på, få deres nummi ud af døren, og i gang med deres første 5 kilometer. Men ikke kun det – hun kan også hjælpe dem med at få vanen til at holde, så det bliver en fast del af deres hverdag.
Sanne sælger et onlinekursus der lærer dig hvordan, og vil nu gerne have en gruppe, fordi hun ved at hun får solgt meget mere, når folk har prøvet hendes teknikker inden de køber.
Det Sanne IKKE må, er at lave en gruppe der hedder: Sanne Hansen – løbecoach
Navn og titel.
Det er to ting der står meget langt nede på listen over ting, Trine fra Horsens finder relevante, når hun sidder og leder efter den manglende ingrediens der kan få hende fra sofa til motion.
Og hvis Trine ikke blev skræmt helt væk af en gruppe der ikke ligefrem var inviterende, så ville det næstværste være, at komme ind til opslag fra Sanne der lød sådan her:
“Så har jeg lige været ude hos en klient for at hjælpe med …. “
“Så går vi på påskeferie her på kontoret, fang os igen … “
“Vi siger tak for kagen til Hadsund løbeforening som vi lige besøgte i formiddags … “
Kan du se hvad der mangler?
Der mangler fællesskab og forandring.
Jeg sagde tidligere, at din målgruppe ikke (udelukkende) gider at læse om dig eller din faglighed.
Det de gerne vil, er at opnå en forandring eller et resultat gennem dig og din faglighed, sammenmed andre i samme situation.
Du må GERNE fylde i din gruppe.
Nej.
Du SKAL fylde noget i din gruppe. Det samme skal dine produkter, din faglighed og dine nørderier.
Men udgangspunktet for dit fællesskab skal være dine medlemmers forandring, ikke dig.
Det Sanne måske skulle have gjort i stedet, var at skabe den her gruppe:
Fyldt med opslag som:
“Her er tre gode tips til dig, der skal ud og købe dine første løbesko …”
“Hvor langt har du løbet i denne uge? Vi vil gerne heppe på dig!”
“Her er en lille anbefaling af en drikkedunk jeg lige har købt på … “
Hvilken gruppe vil du helst melde dig ind i?
Ja, jeg tør næsten godt gætte på, at det er løbeklubben.
Fordi den første gruppe handler om Sanne. Og den anden gruppe handler om os.
Altså:
Du skal behandle din gruppe som en gruppe, ikke som en side. Det gør du ved at mærke efter (og måske spørge om) hvilken forandring din målgruppe ønsker at opnå.
Når du kan præcisere hvilken forandring dine medlemmer drømmer om, så kan du lave en grupper der taler til dem, og ikke om dig.
God fornøjelse!
